Hvad er Intarsia?

En oldgammel håndværksteknik

Intarsia er en betegnelse for udsmykning i træ, lavet som mosaik. Oftest udarbejdet af små stykker forskelligartede træ, der er indlagt i en overflade, så der dannes mønstre eller billeder. Intarsia ses også med materialer så som marmor, perlemor og metaller.

Intarsia havde sin storhedstid under Renæssancen omkring 1500- til 1600-tallet. Her blev Intarsia særlig anvendt i vægpaneler og møbler, hvorfor udsmykning hævede sig over almindelige brugsmøbler.

Trods den store popularitet og statussymbol er det i dag en håndværksteknik, der er svær at få øje på i nyere møbeldesign. Det er kun ganske få møbelsnedker der behersker denne oldgamle teknik.

Jørgen Aakjær Jørgensen tog til Sverige i 1946, hvor han var i lære for at specialisere sig i Intarsia-teknikken. Jørgen Aakjærs inspireredes først og fremmest af den morderne danske designtradition, hvor enkelhed dominerede, og ikke den meget pompøse udsmykning fra Renæssancen. Til dato, er det lille bord Heart Table et af de mest populære møbler, som Jørgen Aakjær Jørgensen har designet.

Heart Table er fremstillet i fem stykker finér, der er blevet håndskåret og efterfølgende sat sammen som et puslespil. Læg særligt mærke til årenes retning i de fire stykker, der danner ramme rundt om midterstykket. Årene følger hinanden, hvilket ikke er tilfældigt og kræver høj præcision.