Vores historie
Det hele begyndte længe før 1948
Den 18. maj 1920, i en lille by i Nordjylland ved navn Fjerritslev, blev en dygtig snedker født. Han fik navnet Jørgen Aakjær Jørgensen.
Traditionen tro fulgte Jørgen i sin fars fodspor og kom i lære som møbelsnedker hos sin far. Han fik sit svendebrev ved Teknologisk Institut, og præmieret med bronze for flot arbejde. Jørgen arbejdede hårdt og dedikeret, og det skulle snart vise sig, at han havde et naturligt talent for at skabe smukke møbler af høj kvalitet.
Jørgens interesse for at fordybe sig i håndværkstraditioner voksede og snart kunne hans gamle far, ikke lære ham mere, og Jørgen rejste til Sverige, hvor han specialiserede sig i den unikke og oldgamle håndværksteknik, Intarsia.
Møbelintarsia: En historie om kvalitet og tradition
I 1948 flyttede Jørgen Aakjær Jørgensen og hans familie fra Fjerritslev til Bramming i Sydvestjylland. Her startede Jørgen sin lille produktion af borde i forældrenes kælder på Hellesvej. Det skulle hurtigt vise sig at blive en god forretning, og blot fire år efter, sammen med sin hustru, Lis Aakjær Jørgensen, flyttede de til nye, større værkstedslokaler, med tilhørende stuehus, i Nørregade. Her blev parrets fire børn født.
Møbelintarsia blev en hurtigt voksende familievirksomhed, hvor alle børn måtte hjælpe til. Da fabrikken var størst, husede den over 15 dygtige håndværkere.
I 1982 besluttede Jørgen Aakjær Jørgensen at afvikle fabrikken og nyde sit velfortjente otium med sin familie og børnebørn. I december 2007 gik Jørgen Aakjær Jørgensen bort og Møbelintarsia var et afsluttet kapitel i familiens historie.
Den dygtige og talentfulde møbelsnedker var min elskede morfar.
De klassiske møbler vakt til live igen
Årene gik og jeg blev voksen. Nytårsaftensdag 2017, på en gåtur, med min kæreste, i den svenske ødemark stod det pludselig klart, at morfars møbelklassikere var for unikke at give slip på. Med stor glæde og opbakning fra hele familien, besluttede jeg mig for at genoptage produktionen af nogle af Møbelintarsias designs under navnet Intarsia Furniture. Siden da har rejsen, til i dag, vist sig at være et spændene eventyr for hele familien.
Det er med stolthed, at jeg kan præsentere min morfar Jørgen Aakjær Jørgensens livsværk, som også er blevet mit livsværk. Rejsen, for at komme hertil, har været udfordrende, men også spændende og særdeles lærerig. At skulle genskabe de klassiske møbeldesigns har ikke været let, da min morfar ingen tegninger havde. Derfor har jeg måttet opkøbe de designs der ikke var i familiens eje, for at kunne genskabe dem igen.
Familien Aakjærs møbeldesigns
“Jørgen Aakjær Jørgensen var en klassisk håndværker, der designede direkte fra hovedet til hænderne. Derfor var han også meget optaget af selve udførslen af møblerne, hvor der var kredset om håndværket”
Møblerne i fokus…
“Jørgen Aakjær Jørgensens design-DNA ses i de mange små detaljer, den anvendte intarsia-teknik og så var han rundet af den moderne danske designtradition, hvor enkelhed og funktionalitet dominerede.”
Jeg ved hvor perfektionistisk, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst Jørgen Aakjær Jørgensen var, og det har lagt et stort ansvar på mine skuldre. I dag skabes hvert møbel med lidenskab og håndværk af høj kvalitet, hvor ydmyghed og den største respekt for de originale designs hersker. Når det er sagt, er det også med stor glæde, at vi i dag kan præsentere hans designs igen rundt om i de danske møbelhuse.
Jeg ved, at min morfar ville være stolt af det arbejde, vi har lagt i det. Ikke bare af at genskabe møblerne, men også af hele det univers vi har skabt omkring Intarsia Furniture. Med min morfars design-DNA som stor inspirationskilde, fortsætter vi med at udvikle vores passion og vil skabe nye smukke møbeldesigns.
Det eneste jeg ikke ønsker at taget med videre i Intarsia Furniture, er min morfars beskedenhed. Jørgen Aakjær Jørgensens historie og navn fortjener at blive fortalt, og det har jeg i sinde at sørge for.
Dansk møbeldesign siden 1948
Barnebarn og stifter af Intarsia Furniture
– Nanna Aakjær Svendsen
“Det er med stolthed, at jeg i dag kan præsentere min morfars livsværk, som nu også er blevet mit livsværk”.