Handelsbetingelser
Intarsia Furniture ApS
CVR: 43674196
Fjordbakken 13, 9440 Aabybro.
Tlf: 20 10 93 91
Email: info@intarsiafurniture.com
Betaling:
Alle priser på www.intarsiafurniture.com er vejledende udsalgspriser og inkl. moms. Betaling kan foretages med følgende betalings kort: Dankort, VISA og MasterCard. Pengene hæves ikke fra din konto før varen er afsendt fra vores lager.
Anyday betalingsmuligheden er tilgængelig for køb på 300,- DKK eller mere. Når du vælger at betale med Anyday, trækker vi den første betaling, når din vare afsendes. Efterfølgende vil du betale en månedlig ydelse den sidste hverdag i hver måned. Antallet af månedlige ydelser starter fra fire måneder og kan variere afhængigt af din valgte betalingsplan. Størrelsen på hver ydelse bestemmes af din ordres samlede beløb, din valgte flexydelse og den specifikke betalingsplan, du har valgt. Husk, at hvis du betaler alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Skulle du returnere dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk blive annulleret. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper
Levering:
Levering foregår med Danske fragtmænd eller tilsvarende og varen leveres som udgangspunkt til anførte adresse. Varer leveres indenfor 10 hverdage.
Hvis ikke andet er anført, vil vi tage kontakt til dig, og høre, hvor leverancen skal placeres, hvis der ikke er nogen hjemme. Det er under eget ansvar og risiko, hvis pakken må stilles, dette uanset, hvilken leverandør pakken er sendt med. Hvis pakken ikke må stilles, og du ikke er hjemme på aftalte leveringsdag, kommer pakken på Danske Fragtmænds nærmeste fragtterminals lager, hvor du kan afhente den inden otte dage. Ønsker du pakken genudbragt, betaler du selv for dette.
Pakkerne leveres til dørkanten. Dvs., hvis du bor i en etageejendom, så skal du regne med selv at bære varerne op til din etage. Du kan vælge at betale for, at få varerne båret op/ind. Dette skal aftales med os inden levering af varerne. Ved Danske Fragtmænd gælder desuden: Til øer uden selvstændigt postnummer og uden fast broforbindelse leveres kun til afskibningshavnen. Til øer med selvstændigt postnummer og uden fast broforbindelse leveres til modtager.
Vigtigt: Nægt modtagelse, hvis varen er beskadiget under transporten. Hvis der ikke nægtes modtagelse, hæfter du selv for varen.
Returnering/fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelses og returret, når du handler hos os, såfremt varerne sendes tilbage ubrugt i ubeskadiget originalindpakning – skriv ikke på original emballagen. Du vælger selv om du vil have pengene retur eller ombytning til andre varer. Du skal selv betale alle omkostninger forbundet med returvarer.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at kontakte info@intarsiafurniture.com. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Returnering:
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Retten til at returnere produktet kræver, at produktet og emballage er i samme stand, som da det blev modtaget. Retten til at returnere produktet kræver også, at produktet ikke har været anvendt.
Hvis du vælger at returnere produktet via pakkepost, skal du anvende den emballage som produktet blev leveret i.
Kunden betaler selv for portoen ved returnering af et produkt.
Ved returnering er det dit ansvar, at pakken er forsvarligt indpakket, så vi modtager den intakt.
Returnerede varer vurderes efter modtagelse og eventuel værdiforringelse fratrækkes salgsprisen. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Værdiforringelsen baseres på hvad varen vil kunne videresælges for. Der går 5-14 hverdage, inden refunderede penge kan ses på din konto, efter vi har fået varen retur.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Aage Østergaard møbelindustri A/S,
Att. Intarsia Furniture,
Hesthøjvej 16,
DK-7870 Roslev
Reklamationer:
Hvis du vil reklamere over dit køb, skal du rette henvendelse til info@intarsiafurniture.com. Intarsia Furniture giver 2 års garanti fra den dag varen er modtaget. Husk at gemme din kvittering som dokumentation. Hvis du imod al forventning har en klage over et produkt eller andet vi bør vide, kan du kontakte Intarsia Furniture på ovenstående kontaktoplysninger.
Klager over et produkt kan ikke være forårsaget af mishandling af produktet. Hvis din klage over et produkt bliver accepteret, foreholder vi os ret til at reparere eller erstatte produktet med et nyt. I denne situation dækker vi naturligvis de eventuelle udgifter forbundet med dette. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er du vores nye medarbejder?
Hos Intarsia Furniture er vi altid åbne for uopfordrede ansøgninger. Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, hører vi gerne om dine kernekompetencer og hvordan du kan bidrage til vores virksomhed
Vi søger:
Praktikant til opgaver inden for Digital Markedsføring
Opstart: Januar 2025.
Ansøgningsfrist: 13. december 2024
Send din ansøgning og CV til: Info@intarsiafurniture.com
Med venlig hilsen
Nanna Aakjær Svendsen
CEO & Ejer, Intarsia Furniture
Er du passioneret omkring design og møbler? – Vi søger en Praktikant til opgaver inden for digital marketing!
Er du klar til at tage ansvar og arbejde med eksklusivt design og spændende markedsføringsprojekter?
Vi har et stort ønske om at arbejde endnu mere målrettet med vores markedsføring, og vi er klar over, at
vi har et stort potentiale, som vi ikke udnytter fuldt ud. Det er her, du kan være med til at gøre en forskel!
Hvem er du?
Du er kreativ, nysgerrig og klar til at tage ansvar. Du har interesse for design og markedsføring, og du elsker at skabe indhold, der engagerer og inspirerer. Du har en god forståelse for sociale medier og den digitale verden, og du trives i en dynamisk og uformel arbejdsatmosfære.
Dine opgaver vil blandt andet være:
• Planlægning, eksekvering og analyse af indhold på sociale medier.
• Arbejde med nyhedsbreve, pressemeddelelser og B2B-kommunikation.
• Tekstforfatning til web, PR og kommunikation.
• Udarbejdelse af trykt markedsføringsmateriale som POS-materiale.
• Opdatering af hjemmeside og vedligeholdelse af digitale showroom.
• Evt. styling, fotografering og videoproduktion til markedsføring.
Vi tilbyder:
• Praktisk erfaring med både design og markedsføring i en mindre vækst virksomhed
• Mulighed for at skræddersy arbejdsopgaver og få ansvar.
• Et kreativt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du kan bidrage aktivt til virksomhedens vækst.
• Stor mulighed for at udvikle dig på både det digitale og det kreative område.
Er du interesseret?
Send en kort ansøgning og CV.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Nanna Aakjær Svendsen
----
Vi er en del af kontormiljøet i Domus Vision,
Hjulmagervej 19,
9490 Pandrup